Dødsattesten trin for trin – sådan udstedes den ved dødsfald på hospital, plejehjem og i hjemmet
Dødsattesten trin for trin – sådan udstedes den ved dødsfald på hospital, plejehjem og i hjemmet
Når et menneske dør, er der både følelsesmæssige og praktiske forhold, der skal håndteres. En af de første og vigtigste opgaver er udstedelsen af dødsattesten – det officielle dokument, der bekræfter dødsfaldet og gør det muligt at anmelde dødsfaldet til myndighederne. Men hvordan foregår det egentlig, og hvem har ansvaret? Her får du en trin-for-trin gennemgang af, hvordan dødsattesten udstedes – uanset om dødsfaldet sker på hospital, plejehjem eller i hjemmet.
Hvad er en dødsattest?
En dødsattest er en lægelig erklæring, der dokumenterer, at en person er død, og beskriver de umiddelbare og bagvedliggende dødsårsager. Attesten er nødvendig for, at dødsfaldet kan registreres i CPR-systemet, og for at begravelse eller bisættelse kan finde sted. Den udfyldes af en læge og indberettes elektronisk til myndighederne via Sundhedsstyrelsens system.
Læs også:
Trin 1: Lægen konstaterer dødsfaldet
Det første skridt er, at en læge skal konstatere døden. Det betyder, at lægen undersøger den afdøde og fastslår, at der ikke længere er tegn på liv. Undersøgelsen omfatter blandt andet kontrol af puls, vejrtrækning, reflekser og hjertelyd.
- På hospital: Her bliver dødsfaldet som regel konstateret af den behandlende læge eller en vagthavende læge. Det sker kort tid efter døden, og attesten udfyldes ofte samme dag.
- På plejehjem: Personalet kontakter en læge – typisk den praktiserende læge eller en vagtlæge – som kommer ud og konstaterer dødsfaldet.
- I hjemmet: Hvis dødsfaldet sker hjemme, skal de pårørende kontakte lægen eller vagtlægen. Lægen kommer ud, foretager undersøgelsen og udfylder dødsattesten.
Trin 2: Udfyldelse af dødsattesten
Når døden er konstateret, udfylder lægen dødsattesten elektronisk. Attesten består af to dele:
- Del 1 – Dødsfaldserklæringen: Her bekræftes dødsfaldet, og tidspunktet for døden angives. Denne del sendes straks til CPR-registeret, så dødsfaldet kan registreres.
- Del 2 – Dødsårsagsattesten: Indeholder oplysninger om dødsårsagen og eventuelle sygdomsforløb. Denne del sendes til Sundhedsstyrelsen til brug for statistik og sundhedsforskning.
Lægen skal også tage stilling til, om dødsfaldet skal indberettes til politiet – for eksempel hvis der er mistanke om en ikke-naturlig død, ulykke eller selvmord. I sådanne tilfælde kan der blive tale om retslægelig obduktion.
Trin 3: Underretning af myndigheder og pårørende
Når dødsattesten er udfyldt, bliver dødsfaldet automatisk registreret i CPR-systemet. Det betyder, at relevante myndigheder – som kommunen, Skattestyrelsen og folkekirken – får besked. De pårørende kan herefter anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden (typisk sognepræsten eller kirkekontoret) og begynde planlægningen af begravelsen eller bisættelsen.
Hvis dødsfaldet sker på hospital eller plejehjem, hjælper personalet ofte med at informere de pårørende om det videre forløb. Ved dødsfald i hjemmet er det som regel familien selv, der kontakter bedemand og myndigheder.
Trin 4: Hvad sker der, hvis dødsattesten ikke kan udfyldes med det samme?
I nogle tilfælde kan lægen ikke umiddelbart fastslå dødsårsagen. Det kan for eksempel være, hvis dødsfaldet er uventet, eller hvis der er behov for yderligere undersøgelser. I så fald udfylder lægen en foreløbig dødsattest, og dødsårsagen fastlægges senere – eventuelt efter obduktion.
Det er vigtigt at understrege, at ingen må begraves eller kremeres, før dødsattesten er udfyldt og registreret.
Trin 5: Bedemandens rolle
Når dødsattesten er udstedt, kan bedemanden hjælpe med de praktiske skridt. Bedemanden kan blandt andet:
- Anmelde dødsfaldet til begravelsesmyndigheden.
- Koordinere med hospital, plejehjem eller læge.
- Hjælpe med valg af kiste, urne og ceremoni.
- Sørge for transport af afdøde.
Bedemanden har adgang til dødsattesten via de digitale systemer og kan dermed sikre, at alle oplysninger er korrekte, før begravelsen planlægges.
Særlige forhold ved dødsfald i hjemmet
Når dødsfaldet sker i hjemmet, kan situationen føles mere uoverskuelig for de pårørende. Her er det vigtigt at vide, at man ikke behøver at skynde sig. Den afdøde må som udgangspunkt blive i hjemmet, indtil lægen har været der og konstateret døden. Derefter kan bedemanden kontaktes for at hjælpe med det videre forløb.
Hvis dødsfaldet sker om natten, kan man vælge at vente til næste morgen med at kontakte lægen, medmindre der er særlige omstændigheder.
Et vigtigt dokument i en svær tid
Dødsattesten er et formelt dokument, men den spiller en central rolle i at sikre, at alt foregår korrekt og værdigt. Den markerer overgangen fra liv til død i myndighedernes systemer – og gør det muligt for de pårørende at tage de næste skridt i afskeden.
Selvom processen kan virke teknisk, er den skabt for at give ro og sikkerhed i en tid, hvor meget andet kan føles uoverskueligt. Med hjælp fra læge, bedemand og myndigheder bliver det praktiske håndteret, så der kan blive plads til det vigtigste: at tage afsked.
Læs også:
